..vi snakkede om det - vi har snakket mange gange om det. Den følelse man får når man griner, 'skyld følelse'; man kan jo ikke være glad når en del af ens hjerte er blevet revet ud, trampet på, vredet adskillige gange og kastet så langt væk at det er umuligt at få tilbage. Og alt du egentligt ønsker, er der umulige - at få det tilbage. Men ved at kigge sig selv i øjnene og tænke sig godt om, kan man egentligt godt grine og smile uden denne del... Du ville ikke have at jeg sad og grad, ude af stand til at se solen over skyerne, ude af stand til at se glæden ved livet, ude af stand til at se de dejlige mennesker der er her for en, og altid vil være det. Derfor smiler jeg - jeg smiler for dig. Derfor griner jeg, jeg griner med dig.

Det er søndag - tiden går så ubeskriveligt langsomt. Søndag, du er OK. Jeg har grinet mere end jeg har grædt. Det er fordi jeg er omringet af fantastiske mennesker, som alle er på samme stadie som jeg, som forstår hvordan det er, som er ligeså forvirret og nedbrudt inden i, som jeg. Mit liv er skønt, tror jeg. Jeg er vist ikke i stand til at udtale mig om det pt.

Maria, tak for opkaldet. Det hjalp mig, og det var rart at høre fra dig og familien. Jeg tænker på jer.