Stille musik under en kold, gul pokémon dyne, som langsomt bliver varmere og varmere. Ude på gaden larmer en flok drenge der venter på en taxa, de hygger sig. Mine tanker flyver, til tider så langt at jeg ikke kan nå dem, ligesom jeg ikke kan nå dig, Simon. De flyver op til stjernerne, op til dig. De giver dig et varmt regnbuekram, kysser dig blidt på kinden mens de fortæller at du skal komme og vække mig. Dog ved jeg at jeg er vågen, da den rå, kolde sandhed har banket på min hoveddør og fortalt mig hvordan verden hænger sammen. Sandheden er ikke rar, men nødvendig.
Nu blev drengene hentet af en taxa, og stilheden sænker sig for alvor - alt imens falder jeg i søvn til lyden af søde Trente, Kirsten og Marie, Midlake og Priscilla Ahn
Godnat.
