30.7.10

Hero

...jeg sidder bare og glor ind i skærmen, uden rigtigt at registrere noget. Tvet kører i baggrunden, unødigt, visuelt støj. Sluk dog Laura. Jeg er lidt forvirret for tiden, det indrømmer jeg gerne. Kan ikke rigtig finde hoved og hale i tingene - men holder skansen, er glad, smilende og positiv; sådan er Laura jo. Til tider er det hård. Det er hård at være den der skal trække i land og sige undskyld, selvom det ofte ikke er mig der bør sige undskyld; jeg orker bare ikke den afstand imellem os. Det er hård at savne et menneske i så høj en grad man til tider får helt mavekrampe af det; men jeg ved også at det ikke hjælper at kravle rundt og græde, jeg bliver nødt til at strække benene, forsøge at se solen over skyerne, selvom det synes umuligt. Det er hård at have et stort ansvar, at være den der bør have styr på tingene; jeg elsker ansvaret, men til tider er det bare for hård.

At leve, ja det er hammer hård, men det ved jeg jo godt. Det lettede at få hamret hård på tastaturet og komme ud med nogle tanker, det gør det altid.

Til sidst vil jeg gerne sende en varm tanke til den kære Maria. Jeg kan sagtens følge dig i dine tanker, om at I ikke havde noget der var dig&ham. Men du må hellere end gerne "stjæle" en smule af Hero. Sangen er skøn, Simon var skøn og inderst inde ved vi også godt at han jo også altid vil være din Hero, ikke?

No comments:

Post a Comment