Alt i mens jeg cykler flyver min tanker hist, pist, langt borte til tonerne af Hero. Det er skørt, den er ligesom blevet soundtrack til så meget.. Hvad mon der sker når man dør? Ved nogen det? Er meningen med døden måske at den er uvidende, spændende, farlig? Jeg har overvejet en del, om folk der skal dø, måske får det at vide, lad os sige en uge før? samtidig bliver de konfronteret med at de så absolut ikke må fortælle det til nogen, ingen må vide det. -okay, nogle er jo så at sige mere eller mindre klar over det, men det præcise tidspunkt forbliver uvist.

Da jeg boede hjemme hos mine fantastiske forældre, langt, langt ude på landet, døde mange af mine gamle naboer.. men.. de var jo gamle; vi kiggede blot på hinanden med tårer i øjnene, smilede og sagde at døden igen havde ladet vort hus vente.

Jeg husker da Peter døde. Han havde sat sig i skoven, i mit hoved lænede han sig op af et træ, kiggede op på himlen, lyttede til fuglenes sang, og åndede ud for sidste gang. I mit hoved en smuk død. Jeg tror også at Peter delvist var klar over det, også var han glad.

Jeg tror og håber at du, Simon, døde lykkeligt. Jeg håber at du har fået fred, at du ikke vandrer hvileløst rundt - men, det tror jeg faktisk heller ikke at du gør. Jeg har overvejet, om du vidste at du skulle dø. Om det var derfor du mindre end en uge inden det skete, skrev at du elskede mig og at det skulle være dig og mig for altid, om det var derfor Molle modtog et opkald fra dig, selv samme morgen. Jeg ved det ikke, men tanken er der.

Jeg savner dig Simon, hver evig eneste dag.