Nu græder jeg igen, Simon.

Jeg har lyst til at skrige ud til hele verden, at det ikke altid er lige let at være Laura. Jeg syntes ikke ligefrem verden er med mig for tiden. Jeg begyndte i skole idag, det var rart. Det holdte også mine tanker beskæftigede nærmest hele tiden, jeg tænkte knapt så meget på dig. Forstå mig ret, jeg tænker og savner dig ofte, mere end ofte, nærmest altid. Men det er hård, til tider, derfor var det bare så skønt at komme væk fra mørket hjemme i lejligheden, væk fra postyret og rodet i mit hoved. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre, eller hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg vil bare gerne have et kram af dig.

Din søde Søster har oprettet en mindegruppe til ære for dig på altid fangende faecbook. Den er rar at have. Jeg har postet et link dertil, i håb om at mine ord på en eller anden måde, kan hjælpe nogle, når solen ikke syntes synlig. Din søde Søster og Mor gav mig smukke ord på vejen, det gjorde mig helt ubeskrivelig varm og glad indeni.. jeg er ked af at dú aldrig fik præsenteret mig for dem, og at de først skulle få en så stor betydning for mig efter en sådan hændelse - jeg kan godt forstå du havde sådan et nært forhold til dem.

Jeg savner dig.