Illusionen om Gud

Kære Simon.

Til trods for den viden at jorden er dækket af det hvideste sne, besøgte jeg alligevel din grav igår. Et mix af Fagget Fairys drønede, fra høretelefonerne jeg har fået af Anders, alt for højt - var med eet tilbage på SPOT09. Vi var berusede, du på krykker, Molle med en åndssvag kommentar og jeg med et smil på læben, ved tanken om at I var taget med mig. Vi fandt ud af at Fagget Fairys spillede, og blev, blot for at høre ørehængeren, Feed The Horse. Vi grinede med hjerterne, vi nød livet. I var taget med til Århus, til trods for den fysik eksamen der ventede mandag morgen. Fantastisk weekend.

Jeg slukkede min iPod og nød stilheden - satte mig, som jeg altid gør. Børstede sneen af "Sov sødt, Simse", så på din bamse, som jeg altid glemmer hvad hedder, og læste teksten på din gravsten. Jeg tænkte hvordan du ville reagere, når jeg fortalte at jeg var kommet i en dansk masterclass. Jeg kan lige se dit ansigt for mig, og høre dit "eeeej, hvor er det fedt Laura!" Du ville kramme mig og sige tillykke og fortælle at du elskede at læse mine ord - og jeg ville vide at du mente det med hele hjertet.

Jeg savner dig meget. Forleden byggede jeg et tårn af mine SRP bøger - det væltede. Det blev ødelagt, knust. Tilbage stod en bog, "Illusionen om Gud" af Richard Dawkins. Jeg savner dig.