23.6.10

nenbækS

Jeg ved godt at det er urretfærdigt, ubeskriveligt smertefuldt og håbløst; men jeg har altid været en glad og positiv pige, og i denne forvirrende tid har jeg tit og ofte overvejet hvordan skæbnen spiller ind i alt dette..
For skæbnen havde jo åbenbart bestemt at Simon skulle dø, også er der jo ikke så pokkers meget man kan gøre. Men i og med at skæbnen havde bestemt dette, må der jo også være en mening med det. Meningen, tror jeg, er, at vi skal få øjnene op for livet, vi lever kun een gang – vi skal udnytte hvert sekund, nyde livet også må vi hellere fortælle hinanden een gang for meget end een gang for lidt, at vi har betydning for hinanden! Det er jeg begyndt med. Man kan så diskutere retfærdigheden i at der skulle så meget til at få øjnene op for dette, for livet............

No comments:

Post a Comment